1

1

INDHOLD

Logo for Farvens opbygning på IMAGI BLOG

Kapitel 1

Farvens opbygning

Logo for Farvesymbolik på IMAGI BLOG

Kapitel 2

Farvesymbolik

Logo for farve-psykologi på IMAGI BLOG

Kapitel 3

Farve-psykologi

KAPITEL 1:

HVAD ER EN FARVE, OG HVORDAN SER VI DEN?

Der er ikke mange, som tænker over det, men farverne, vi anvender i vores indretning påvirker os hver eneste dag. De påvirker vores humør og tanker — bevidst og ubevidst.

Derfor er det vigtigt at vælge de rigtige farver til hjemmet! Farven blå er ikke bare blå!

Vidste du, at farverne i dit hjem eller værelse kan beskrive hvem du er, og hvordan du er?

Nej, vel?

I denne lille guide vil vi vise dig alt, hvad du behøver at vide om farverne og deres påvirkning af dig.

 

DEN STORE GUIDE OM

FARVER OG DERES PÅVIRKNING

FARVERNE I DIT HJEM PÅVIRKER DIG

Vi ved med sikkerhed, at farver påvirker os på forskellige måder, men hvilken effekt har farverne på os?

For at forstå hvordan vi bliver påvirket, skal man kende de komponenter, som farverne består af.

For eksempel, er alle disse farver blå:

Men de ser forskellige ud, og hvorfor det?

I følge Munsell-systemet, består farver af 3 komponenter:

     1. Nuance

     2. Værdi (Lethed)

     3. Chroma (Renhed)

1. Nuance

Nuancen er det overordnede navn for en farve:

Der er en tendens til, at de fleste designere og grafikere fokuserer på netop disse farver. Det er faktisk en fejl, fordi undersøgelser viser, at de næste to komponenter har en større effekt på følelserne (Suk & Irtel, 2009).

2. Værdi

Værdien er letheden af farven. Altså hvor lys og mørk farven er:

- Farver med Lav værdi er mørke. (Kaldet "Skygger")

- Farver med Høj værdi er lyse. (Kaldet "Toning")

3. Chroma

Chroma er niveauet af mætning. Altså hvor tydelig er farven?

- Farver med Lav chroma ser utydelige ud

- Farver med Høj chroma ser tydelige ud 

Som de fleste nok ved, forekommer farver kun, hvis der er lys. En farve er synlig, fordi den reflekterer, bøjer og bryder igennem enhver partikel, molekyle og objekt. 

 

Hvis vi intet lys havde, ville alt være sort/hvidt.

Men hvem ville leve i et farveløst univers?

Vi har fjernet farverne i billederne nedenfor. Det kan derfor være svært at se, hvilke farver der gemmer sig i billedet. Kan du gætte, hvilke farver billederne gemmer på?

SÅDAN VISES FARVERNE: Når der klikkes på billedet vises det i farver.

KAPITEL 2:

FARVERNE - OG DERES EFFEKT

Vidste du, at dit humør bliver påvirket forskelligt, alt efter hvilken farve du kigger på  og efter hvordan farven er sammensat? Faktisk kan farverne påvirke dine handlinger!

Men hvilken farve gør hvad?

I beskrivelsen af disse farver, har man undersøgt hvad der sker, hvis én farve er dominerende i et rum.

Men vær opmærksom på, at der er forskellige sammensætninger af hver farve!

 

Som sagt, farvens værdi og chroma påvirker os ofte mere end farvens nuance.

Men for at finde ud af det, skal man kende nuancerne:

Når det kommer til farver, skal man være meget varsom. Alle farver har kraften til at ændre størrelser og former i et hvilket som helst rum.

Men at vælge de rigtige farver er ikke så svært, hvis bare du har lidt baggrundsviden.

Så spids ørerne!

Du skal være opmærksom på, at hver eneste farve har en psykologisk effekt. Prøv at tænke på, hvordan visse farver får dig til at føle. nk på en farve, som giver dig ro  eller en farve, som gør dig vred. For at skabe ro og harmoni skal du vælge dine farver fornuftigt. Visse farver kan nemlig have den modsatte effekt, hvis farven bruges forkert.

Primære farver (Nuancer)

Den røde farve

Rød bliver forbundet med lidenskab og energi. Det er bevist, at farven rød kan hæve energiniveauet samt øge blodtryk og hjertefrekvens. Det kan være en god idé at anvende farven i rum, hvor man ønsker samtale og appetit. Farven er nemlig kendt for at stimulere netop disse to.

Tip: Hvis du vil anvende rød, så brug en mere afdæmpet rød. Det giver et mere elegant udtryk.

Den orange farve

Orange fremkalder spænding og begejstring. Det er en energisk farve, og den bruges ofte i værelser, hvor man ønsker, at energiniveauet skal være i top! Derfor passer farven perfekt til træningslokaler. Som en af de få farver bruges orange bedst i et skarpt udtryk. Farven kan virke dominerende, selvom den ikke bruges som den primære farve.

Tip: Brug orange som sekundær farve i et lyst rum. Bruges farven for meget, er der ingen effekt.

Den gule farve

Gul får de fleste til at føle sig glade, energiske og udadvendte. Dog kan den gule farve, i skarpe nuancer, have den modsatte effekt; der er episoder, hvor farven har forårsaget træthed og i værste tilfælde angst. 

Tip: Hvis du vil anvende gul, så brug en mild gul. Det er behageligt for øjet, og giver en god effekt.

Den grønne farve

Grøn anses for at være den mest afslappende farve for øjet. Derfor har farven naturligvis en beroligende effekt. Farven bruges ofte som hovedfarve til dekoration.

 

Det antages, at farven kan lindre stress. Derudover menes det også, at farven øger frugtbarhed, hvilket gør den til et godt valg i soveværelset.

Tip: Grøn er den mest anvendelige farve. Den kan bruges i alle nuancer. Sørg dog for at holde det lyst.

Den blå farve

Blå kan virke afslappende og beroligende. Derfor er denne farve et populært valg i soveværelset. Samtidig kan farven forbedre fokus og produktivitet. Så farven er også god i områder, hvor der ønskes koncentration og produktivt arbejde.

 

Farven anses som værende en ren farve, hvis nuancer er lidt lysere, og den bruges ofte i vaskerum og badeværelser. Er farven mørkere, kan den fremkalde sorg og ensomhed.

Tip: Hvis blå anvendes, så brug en lys nuance. I rum med naturligt lys, har farven den bedste effekt.

Den lilla farve

Lilla er en farve, som har utrolig mange nuancer. I sin mørkeste nuance, giver farven et dramatisk og sofistikeret udtryk. Dog kan farven have samme negative effekt som ved den mørke blå. Anvendes farven som sekundær farve, giver farven dybde i rummet. Lysere nuancer af lilla, såsom lavendel, bringer samme afslappende effekt som ved den blå  men uden at virke for kølig.

Alle disse ovennævnte associationer er vurderet ud fra nuancer, men tager ikke højde for farvens værdi og chroma  som har en bedre følelsesmæssig effekt (Rider, 2009).

Derfor er denne information vigtig:

Nu ved vi, at hver nuance har en effekt. Men hvorfor og hvordan påvirker farverne vores adfærd og tanker?

I følge Crowley (1993) påvirker farver os på to forskellige måder:

1. Via en opstemt reaktion

2. Via en evaluerende reaktion

1. Den opstemte reaktion

Den opstemte reaktion er et psykologisk stadie, karakteriseret ved højere adrenalin, blodtryk og hjertefrekvens. Du er altså på dupperne!

Flere studier viser, at varme farver giver en opstemt reaktion.

Varme farver

Når du bliver udsat for de varme farver, vil du opleve en biologisk reaktion. Fordi dit blodtryk stiger og adrenalinen kommer på arbejde, oplever du altså en større stimulation.

2. Den evaluerende reaktion

I forhold til den opstemte reaktion reagerer vi mere henholdende i den evaluerende reaktion. Farverne giver en ro og er behagelige for øjet.

Crowley (1993) har fundet frem til, at man er mere tilbøjelig til at kunne "lide" kolde farver. Nu kan vi f.eks. spørge dig: Er din yndlingsfarve en af dem nedenfor?

Kolde farver

Men nu kommer det sjove: Hvorfor og hvordan bliver du reelt påvirket?

KAPITEL 3:

FARVE-PSYKOLOGI - HVORDAN BLIVER DU PÅVIRKET?

Det er ikke nogen hemmelighed, at alle ikke bliver påvirket ens af farverne. Dog er det påvist, at større befolkningsgrupper bliver påvirket forskelligt af visse farver.

Hvorfor farver vi f.eks. pigeværelser lyserøde? Og drengeværelser lyseblå?

Og findes der maskuline og feminine farver, som kan præge indretningen i en af retningerne?

 

Mennesker har forskellige følelsesmæssige reaktioner ved at se farver.

 

Vi forbinder helt ubevidst farver med minder og erfaringer. Udfra disse minder og erfaringer opstår en følelsesmæssig reaktion.

Farver påvirker altså dine følelser!

Men hvorfor foretrækker vi at anvende visse farver fremfor andre?

Yndlingsfarven hos flest mennesker i verden, er farven blå (Valdez & Mehrabian). Men hvorfor egentlig? Og hvorfor er det unormalt at foretrække farver som sort, grå og brun?

Forskere har tre grundlæggende teorier:

1. Biologi / Evolution

2. Køn 

3. Økologisk validetsteori

1. Biologi / Evolution

Vi har udviklet præferencer, baseret på medfødte mekanismer. 

- Som stort set kommer fra evolutionen. Her er et lille eksempel:

Mænd foretrækker farven blå.

Kvinder foretrækker farven pink eller rød.

Forskere diskuterer, om disse uligheder har en evolutionær baggrund. Kan vi være påvirkede af vores forfædre og deres livsstil (Hurlbert & Ling, 2007)? 

Spoler vi tiden tilbage, samlede kvinder bær og frugter. De var nødsagede til at finde mad for at kunne overleve den hårde hverdag. Disse madkilder blev identificeret via farven rød. Som konsekvens af dette har farven "rød" haft en afgørende effekt på nutidens kvinder (Regan et al., 2001).

Med andre ord: Kvinders hjerner har udviklet en præference for farven rød, fordi vores kvindelige forfædre var afhængige af at observere denne farve i landskabet.

Det samme har mænd. Mænd har været på jagt i dagens mørke timer og har dermed associeret den blå farve med jagten.

2. Køn

I forlængelse af den evolutionære udvikling har vi udviklet forskellige farve- præferencer efter køn. Vi tænker sikkert ikke over det, men vi skaber selv stereotypen på en pige og en dreng:

- Vi køber lyseblåt tøj til drenge

- Vi køber lyserødt tøj til piger

På den måde danner piger og drenge en opfattelse af, at disse farver hører deres køn til. Prøv at spørge en dreng, om hans yndlingsfarve er lyserød? 

Børn har behov for at bekræfte deres køn. Det sker hurtigt via farverne rød og blå. Derfor bliver drenge tiltrukket af blå, og piger bliver tiltrukket af rød.

Man har lavet et studie, hvor forskere har analyseret børn i forskellige aldersgrupper (i en alder fra 7 måneder til 5 år). De ville undersøge børnenes præferencer i forhold til farven pink over tid.

Resultatet? Da børnene blev ældre, blev pigerne mere tiltrukket af farven, hvor drengene blev frastødt af farven (LoBue & Deloache, 2011). Børnenes præferencer udviklede sig, da de lærte mere om deres køn.

3. Økologisk validetsteori

De to ovenstående teorier kan forklare lidt om vores farve præferencer. Men teorierne fortæller ikke alt.

F.eks. fortæller de ikke, hvorfor vi foretrækker forskellige varianter af nuancer, såsom lyseblå eller mørkeblå. Eftersom vi alle besidder den samme biologiske komposition — mere eller mindre — burde vi så ikke have de samme farve-præferencer? Og hvorfor reagerer vi forskelligt på visse farver?

Økologisk validet teori (EVT) kan forklare disse forskelle (Palmer & Schloss, 2010). I følge denne teori, udvikler vi præferencer for farver, baseret på vores emotionelle erfaringer med farver over tid.

Altså, desto mere nydelse og positive oplevelser en person har ved en given farve, desto mere vil personen holde af denne farve og omvendt. Den samme effekt har objekter og tal. 

 

Hvis vi skriver: "Vi er røde, vi er hvide" og "1992" — vil du sikkert forbinde disse farver med en positiv oplevelse og med farverne rød og hvid. Disse farver har altså haft en positiv effekt på dig.

 

SÅ ER DET DIN TUR

Vi håber du nød vores lille guide omkring

farvernes påvirkning på menneskekroppen.

Hvad syntes du om guiden?

Eller måske har du et spørgsmål?

Uanset hvad, lad os høre hvad du syntes, og

smid en kort kommentar her under. Tak!